Nuummit – Grønlands mørke sten med bånd af guld og blåt lys

Poleret nuummit med bånd af guld- og blåt farvespil ved siden af et råt, rustent stykke

Kort fortalt

  • Nuummit er en mørk grønlandsk bjergart af de to orthoamfiboler anthophyllit og gedrit, med hårdhed 5,5 til 6 og massefylde omkring 3,2.
  • Farvespillet i guld og blå skyldes tynde lag af de to mineraler med en afstand på omkring 124 til 133 nanometer, som forstærker bestemte farver i lyset.
  • Amfibolkrystallerne voksede for omkring 2,7 milliarder år siden i Nuuk-området, og den klassiske lokalitet er øen Simiuttat.
  • Stenen blev genfundet af geolog Peter Appel i 1982 og kom i handlen i Grønland i 1986.
  • Turister må ikke selv indsamle mineraler i Grønland, men må købe af fastboende og udføre stenen med kvitteringen som dokumentation.

I hånden ligner en rå nuummit næsten ingenting. Den er mørk, tung og rusten i overfladen, og den kunne være en hvilken som helst sten fra en grønlandsk fjeldside. Først når stenen bliver slebet og poleret, vågner den, og så glider bånd af guld, kobber og isblåt hen over den sorte flade, hver gang du vender den mod lyset.

Nuummit er en af Grønlands mest kendte smykkesten, og den bærer hovedstadens navn. I denne artikel følger vi stenen fra dens dannelse for mere end 2,7 milliarder år siden til værkstedsbordet i Nuuk. Vi ser på, hvad der skaber farvespillet, hvor stenen findes, hvordan du plejer den, og hvilke forestillinger krystalmiljøet har knyttet til den.

Godt at vide: Når vi i denne artikel omtaler nuummittens tillagte egenskaber, beskriver vi tro, tradition og kulturhistorie. Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at sten har helbredende eller energetisk virkning, og de kan aldrig erstatte lægefaglig behandling eller rådgivning.

Hvad er nuummit?

Nuummit er en bjergart. Den består først og fremmest af to mineraler fra amfibolgruppen, nemlig anthophyllit og gedrit. Begge er såkaldte orthoamfiboler, og de krystalliserer i det rombiske krystalsystem.

Ved siden af de to hovedmineraler indeholder stenen ofte små mængder biotit, cordierit og sulfider som pyrit, magnetkis og kobberkis. Det er sulfiderne, der kan give små messingfarvede gnister i den polerede flade. Fordi nuummit er en blanding af flere mineraler, har den ingen fast kemisk formel. Vil du vide mere om forskellen, kan du læse om mineraler, bjergarter og krystaller.

Anthophyllit er den magnesiumrige ende af en serie, hvor gedrit indeholder mere aluminium. Den kemiske forskel er lille, og det er netop samspillet mellem de to nært beslægtede mineraler, der giver nuummit dens særlige glød. Du kan læse mere om det ene af dem i vores artikel om anthophyllit.

Navnet

Navnet kommer fra Nuuk med den mineralogiske endelse -it. På grønlandsk betyder “Nuummit” samtidig “fra Nuuk”, og navnet bærer dermed sin egen oprindelse i sig. Ifølge GEUS hed stenen først “nuukit”, da den blev beskrevet i 1983, men den blev senere omdøbt til nuummit, og det navn var i brug, da stenen kom i handlen i 1986.

Lys gemt i tynde lag

Nuummittens farvespil er en form for iridescens. Det er det samme fænomen, som giver farver i en sæbeboble eller i en oliefilm på vand. Farven sidder altså i stenens indre struktur og stammer fra lysets vej gennem den.

Inde i amfibolkornene ligger utroligt tynde lag af anthophyllit og gedrit side om side. De blev dannet, da et oprindeligt ensartet mineral langsomt kølede af og skilte sig ud i to, et fænomen geologer kalder afblanding. Lagene er så tynde, at de kun kan ses i elektronmikroskop.

En undersøgelse i The Journal of Gemmology fra 2016 målte afstanden mellem lagene til omkring 124 til 133 nanometer i korn med blåviolet farve. Lys, der rammer de regelmæssige lag, brydes og forstærkes i bestemte bølgelængder. Forskerne konkluderede, at farven afhænger af afstanden mellem lagene og ikke af kornenes kemi.

Hvorfor farven forsvinder, når du vender stenen

Farvespillet er stærkt bundet til en bestemt retning i krystallen. Ifølge samme undersøgelse forsvinder de blå glimt, når stenen vippes blot 5 til 15 grader. Derfor tænder og slukker nuummittens bånd, når den bevæger sig i hånden.

Det minder om labradoritens labradorescens, som også skyldes tynde lag i et mineral. Forskellen ligger i farvepaletten og i rytmen. Labradorit lyser ofte op i store, sammenhængende flader, mens nuummit viser mange smalle, glitrende bånd, der kan være op til flere millimeter brede.

De mest almindelige farver er guld og blå. Sjældnere ses violet, grøn, orange og rødlige toner. Under et lyst nordisk himmellys kan en god sten skifte fra varm bronze til kold gletsjerblå i samme bevægelse.

Dannelsen: urtidens Grønland

Nuummit hører til blandt de ældste smykkesten, man kan holde i hånden. Den findes i Nuuk-området i bjergarter, der er mere end 3 milliarder år gamle. Selve amfibolkrystallerne voksede senere, under en kraftig opvarmning af skorpen i den sene arkæiske tid.

Forskere har dateret små zirkonkorn inde i krystallerne fra øen Simiuttat til omkring 2.732 millioner år. Små korn af mineralet monazit gav en alder på cirka 2.707 millioner år. Ifølge den samme undersøgelse kan de tynde lag være dannet dengang eller under senere opvarmninger af området.

Temperaturen under dannelsen var høj. Undersøgelsen i The Journal of Gemmology fra 2016 peger på mindst 590 til 600 grader ved et lavt til moderat tryk. Det svarer til forhold, hvor almindelig basaltisk skorpe omdannes til amfibolit, og de amfibolitiske lag blev under kraftig, plastisk deformation strakt og foldet til tynde lag og linser.

Hvor findes nuummit?

Den klassiske lokalitet er Simiuttat, en lille ø syd for Nuuk. På kysten har bølgerne slebet stenen så meget, at farvespillet kan anes i felten. Her sidder nuummitten i årer og linser på op til omkring en meter mellem granatgnejs og andre gnejser.

Ifølge GEUS findes nuummit i store dele af Nuuk-området. I felten ligner den dog almindelig mørk amfibolit, og det gør den svær at få øje på. I 2023 beskrev to geologer fra Grønlands Selvstyre en ny forekomst ved Kangerluarsuk, cirka 18 kilometer øst for Maniitsoq, hvor stenen sidder i en linse på omkring 2 gange 15 meter.

Lignende iriserende orthoamfiboler kendes også uden for Grønland. Den danske nationalleksikon Lex nævner fund i blandt andet Finland. Den engelske Wikipedia omtaler et fund i Mauretanien fra 2009, som i handlen har fået et uofficielt navn.

Grønland har flere bemærkelsesværdige sten med urgammel oprindelse. Fra samme fjord kommer for eksempel grønlandit, en grøn kvartsit, der er endnu ældre end nuummit.

Fra Giesecke til et værksted i Nuuk

Historien begynder i 1810. Den tyske mineralog Karl Ludwig Giesecke rejste i årevis rundt i Grønland og indsamlede en prøve fra området sydøst for Nuuk. I 1905 beskrev Ove Balthasar Bøggild fra Geologisk Museum i København dens farvespil.

Derefter gik der mange årtier, før stenen igen kom i fokus. I 1982 genfandt geolog Peter Appel fra den daværende Grønlands Geologiske Undersøgelse stenen på Simiuttat. Først i mikroskopet viste det sig, hvor smuk den kunne blive som smykkesten.

Nuuk Kommune oprettede selskabet Nuummite Nuuk A/S til at undersøge og markedsføre stenen. Omkring et ton blev indsamlet ved Mitsimavigssuaq, og der blev indrettet et sliberi i Nuuk. Stenen blev præsenteret i Grønland i 1986, men en alvorlig ulykke på værkstedet stoppede projektet brat, beskriver GEUS. Appel og en kollega præsenterede stenen internationalt i tidsskriftet Gems & Gemology i 1987.

Alligevel lever nuummitten videre. Den er i dag en af de mest populære smykkesten i Grønland, og den slibes især til cabochoner, som bruges i vedhæng og ringe.

Udseende, egenskaber og ægthed

En poleret nuummit er sort til mørkebrun med fine, aflange korn, der ligger i forskellige retninger. Det giver et mønster af små felter, hvor hvert felt lyser op i sin egen vinkel. En rå sten har ofte en rustbrun forvitringshud fra sulfiderne.

  • Type: metamorf bjergart af anthophyllit og gedrit
  • Hårdhed: ca. 5,5–6 på Mohs’ hårdhedsskala
  • Massefylde: omkring 3,2 g/cm³ (målt til 3,18–3,37 på grønlandske prøver)
  • Gennemsigtighed: uigennemsigtig
  • Grundfarve: sort, mørkegrå til mørkebrun
  • Farvespil: guld og blå, sjældnere violet, grøn, orange og rød

Sådan kender du den ægte vare

Ægte nuummit viser sit farvespil i smalle, nåleagtige korn, der tænder i forskellige retninger. Hvis hele stenen lyser jævnt i én stor flade, er der snarere tale om labradorit eller spektrolit. Sorte sten med guldglimt fra pyrit alene, uden de iriserende bånd, er heller ikke nuummit.

Massefylden kan hjælpe. Med omkring 3,2 føles nuummit tungere i hånden end en tilsvarende stor labradorit. Spørg altid efter oprindelsen, og vær opmærksom på, at sten fra Finland og andre steder kan sælges under samme navn.

I krystalmiljøets fortællinger

I dele af krystalmiljøet tillægges nuummit betydning som en sten for beskyttelse og indre styrke, og det mørke udtryk, de pludselige glimt af lys og alderen på milliarder af år indgår ofte i fortællingen. Det er tro og nyere tradition, og der er ingen dokumenteret virkning. Forestillingerne er nye i stenens lange historie, for nuummit kom først i handlen i 1980’erne.

Pleje og opbevaring

Nuummit er middelhård og kan ridses af kvarts. Almindeligt husstøv indeholder ofte små kvartskorn, så tør aldrig stenen af i tør tilstand. Opbevar den i en æske eller en lukket vitrine for sig, så andre sten ikke slider på poleringen.

Rengør stenen med lunkent vand, en dråbe mild sæbe og en blød børste. Tør den straks, så sulfiderne i stenen ikke begynder at ruste. Undgå ultralydsrens og stærke kemikalier.

Anthophyllit kan i nogle forekomster optræde som asbestagtige fibre. Nuummit er en massiv, grovkornet bjergart.

Om asbest: Når asbestfibrene sidder fast i stenen, som i en poleret eller massiv sten, regnes det ikke for en sundhedsrisiko at håndtere den, bære den eller have den stående. Fibre kan kun frigives ved bearbejdning, fx når stenen skæres, saves, files, slibes eller bores. Det bør ikke gøres derhjemme.

Læg ikke stenen i drikkevand eller krystalvand.

Køb og indsamling i Grønland

Rejser du til Grønland, er det godt at kende reglerne. Ifølge Naalakkersuisut må turister og andre, der ikke er fastboende, ikke indsamle mineraler i fjeldet. Du må derimod gerne købe sten af fastboende.

Gem kvitteringen. Sten, der er købt af en fastboende, kan udføres, hvis du kan vise kvitteringen for købet; ellers skal der søges om eksportgodkendelse. Skattestyrelsen kontrollerer jævnligt bagagen, og sten uden dokumentation bliver som regel konfiskeret.

En sten der venter på lyset

Nuummit er en af de få smykkesten, der fortæller en sammenhængende historie om Grønlands urtid, dansk geologisk forskning og et lokalt håndværk. Den rå sten er grå og upåagtet, og først slibningen åbner for de bånd af guld og blå, som milliarder af år har lagt ind i den. Ønsker du at bygge en samling op omkring sten med en stærk geografisk historie, kan vores guide til at starte en mineralsamling være et godt sted at begynde.

Kilder og videre læsning

Coverbillede: AI-genereret illustration. Illustration: AI-genereret (OpenAI).

Skrevet af Mineralrigets redaktion med hjælp fra AI. Læs, hvordan artiklerne bliver til.