Wulfenit – tynde plader af orange krystallys

Tynde kvadratiske plader af orange wulfenit, der står på kryds og tværs på en lysebrun grundmasse.

Af Mineralrigets redaktion · Publiceret 20. oktober 2026

Kort fortalt

  • Wulfenit er et blymolybdat (PbMoO4), der danner tynde, gule til rødorange plader i den forvitrede zone over blyforekomster.
  • Mineralet er blødt (2,5–3 på Mohs’ skala), tungt og meget skrøbeligt.
  • Farven skyldes især spor af krom. Kendte fundsteder er Arizona, Mexico, Namibia, Congo, Slovenien og Østrig.
  • Wulfenit indeholder bly: ufarlig at have stående, men vask hænder efter håndtering og slib den ikke.

Wulfenit ser ud, som om nogen har skåret tynde skiver af solnedgangen og stillet dem på højkant. De kvadratiske plader står kryds og tværs på hinanden, tynde som glas og farvet i honninggult, ravorange og glødende rødorange. Når lyset falder gennem dem, tændes de indefra som små farvede ruder.

Stenen er født i de forvitrede toppe af gamle blyforekomster og er opkaldt efter en østrigsk præst og naturforsker, der beskrev den i et værk med håndkolorerede tegninger for over 200 år siden. I denne artikel ser vi på wulfenittens krystaller og farver, de steder hvor den findes, og hvordan du plejer og håndterer en sten, der både er sart og indeholder bly.

Godt at vide: Når vi i denne artikel omtaler wulfenittens tillagte egenskaber, beskriver vi tro, tradition og kulturhistorie. Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at sten har helbredende eller energetisk virkning, og de kan aldrig erstatte lægefaglig behandling eller rådgivning.

Hvad er wulfenit?

Wulfenit er et blymolybdat med den kemiske formel PbMoO4. Hvert formelled indeholder ét blyatom og en molybdatgruppe, hvor et molybdænatom er omgivet af fire iltatomer. Mineralet er tungt, og en lille stuffe føles markant tungere, end den ser ud.

Wulfenit er et sekundært mineral. Det dannes, når primære blymineraler langsomt nedbrydes ved overfladen, og det hører dermed til de mineraler, der fortæller om en malmforekomsts sene historie. Er du ny i mineralernes verden, kan du læse om hvad et mineral egentlig er.

Farvede ruder af krystal

Det, der får samlere til at standse op, er krystalformen. Wulfenit krystalliserer i det tetragonale krystalsystem, og den mest almindelige form er tynde, kvadratiske eller ottekantede plader. Pladerne kan være så tynde, at de er gennemskinnelige som farvet glas, og de vokser ofte i vifter eller klynger, der står i alle retninger.

Andre krystaller er tykke og næsten terningeformede, eller de danner spidse dobbeltpyramider. Ifølge et østrigsk tema om mineralet fra Universität Innsbruck viste Goldschmidts klassiske krystalatlas hele 101 morfologisk forskellige wulfenitkrystaller. Det er en sten, der sjældent ser ens ud fra fundsted til fundsted.

Glansen er diamantagtig til harpiksagtig, og overfladen har ofte en våd, lakeret glød. Ifølge Mindat er fluorescens kun noteret fra et lille antal fundsteder, hvor wulfenitten lyser gult i langbølget ultraviolet lys.

Hvor kommer farven fra?

Rent blymolybdat er farveløst. Den gule, orange og røde farve skyldes ifølge forskningen især spor af krom i krystalgitteret. Et studie af Talla og kolleger fra 2013 fandt, at selv meget små mængder krom kan give en orange tone, og lidt mere giver rødt.

Det betyder, at den intense farve i en wulfenitplade kan stamme fra et sporstof, der kun udgør en brøkdel af en procent af krystallen. Farvespillet fra citrongul til blodorange er dermed et kort over de små kemiske forskelle i det grundvand, krystallen voksede i. Sjældne blå varianter er også beskrevet.

Fysiske egenskaber

EgenskabVærdi
Kemisk formelPbMoO4
MineralklasseMolybdater (Strunz 7.GA)
KrystalsystemTetragonalt
Hårdhed (Mohs)2,5–3
Massefylde6,5–7,5 g/cm³ (målt)
FarveGul, orange, rødorange, sjældnere brun, grå, grøn, blå, sort eller farveløs
StregHvid
GlansDiamantglans til harpiksglans
SpaltelighedTydelig efter {011}
BrudUjævnt til svagt muslinget

Kilder: Mindat og Handbook of Mineralogy, opslået 20. oktober 2026.

Med en hårdhed på 2,5–3 på Mohs’ hårdhedsskala er wulfenit omtrent lige så blød som calcit. Kombinationen af lav hårdhed, tydelig spaltelighed og tynde plader gør krystallerne meget skrøbelige.

Født i oxidationszonen

Wulfenit dannes i den øverste, forvitrede del af blyforekomster. Her siver regnvand og ilt ned og nedbryder blyglans, det almindelige blysulfid. Blyet frigives og kan reagere med molybdæn, som ifølge Handbook of Mineralogy som regel tilføres udefra.

Når de to mødes i hulrum og sprækker, vokser wulfenitten langsomt frem. Mineralet ses ofte sammen med cerussit, anglesit, pyromorphit og mimetit, og mange stuffer viser wulfenit på en grund af brune jern- og manganoxider.

Den samme slags miljø danner også andre farverige sekundære mineraler, som du kan læse om i vores artikel om adamit fra oxidationszonen. Fælles for dem er, at de opstår, når en malmforekomst møder luft og vand.

En præst, en tegnebog og et navn

Wulfenittens historie begynder i Bad Bleiberg i Kärnten i det sydlige Østrig. Her blev mineralet fundet i de gamle blyminer, og i 1785 udgav jesuitterpræsten og naturforskeren Franz Xaver von Wulfen et værk om den kärntnerske blyspat. Bogen indeholder håndkolorerede tegninger af mineralet, og de originale tegninger opbevares i dag på Naturhistorisches Museum i Wien.

Navnet wulfenit kom til i 1845, da mineralogen Wilhelm von Haidinger opkaldte mineralet efter Wulfen. I 2020 blev wulfenit kåret som årets mineral i Østrig. På grund af coronapandemien blev titlen forlænget ind i 2021.

Der er noget smukt i, at en sten, der i dag fotograferes med de mest avancerede kameraer, først blev gengivet i håndkolorerede tegninger i 1700-tallet. Tegningerne i Wulfens værk er en påmindelse om, at mineraler også har været kunst, længe før de blev videnskab.

Fundsteder

Wulfenit er kendt fra mange fundsteder verden over. Bad Bleiberg regnes klassisk som typelokaliteten, selv om nogle peger på Annaberg i Niederösterreich, og en række andre steder har givet mineralet dets ry blandt samlere.

Arizona: wulfenittens hjemland

Arizona har så mange klassiske fundsteder, at staten i 2017 valgte wulfenit som sit officielle mineral. Mest berømt er Red Cloud-minen i Trigo-bjergene i La Paz County. Ifølge GIA pantsatte guldgraveren Warren Hammond sit haglgevær i Yuma i 1880 og drog nordpå for at udstikke et krav, og minen blev kendt for sit sølv.

Red Cloud er i dag verdenskendt for sine klare, rødorange wulfenitkrystaller, og ifølge GIA er minen lukket. Andre kendte fundsteder i Arizona er Glove-minen nær Amado med tavleformede plader og Rowley-minen nær Theba med orangegule krystaller.

Mexico, Afrika og Europa

Los Lamentos i Chihuahua i Mexico har givet tykke, orange tavleformede krystaller, mens San Francisco-minen i Sonora har givet tynde, gennemsigtige gule plader. I Afrika er M’fouati i Congo og Tsumeb i Namibia klassiske fundsteder. Fra Mount Peca ved Mežica i Slovenien kommer gule krystaller, ofte med veludviklede pyramider.

Wulfenit i krystaltraditionen

I dele af det moderne krystalmiljø forbindes wulfenit med solar plexus- eller sakralchakraet, og traditionen knytter stenen til temaer som mål og drømme. Det er tro og tradition, og der er ingen dokumenteret virkning. Stenens flammende farver har formentlig inspireret de forestillinger.

Uanset tradition gælder det, at wulfenit indeholder bly. Stenen er derfor helt uegnet til krystalvand, eliksirer og enhver form for rensning i vand.

Sikker håndtering

Wulfenit indeholder bly. Ud fra formlen udgør bly godt halvdelen af mineralets vægt (ca. 56 procent), men indholdet alene siger ikke, hvor stor risikoen er.

Om bly: Blyholdige mineraler regnes ikke for farlige at håndtere eller have stående. Bly kan dog frigives som støv ved bearbejdning eller opløses, hvis stenen ligger i væske. Håndter derfor stenen med omtanke: vask hænder bagefter, slib den ikke, og hold den væk fra små børn og drikkevand.

Et andet tungmetalmineral, der skal håndteres på samme måde, er cinnober.

Pleje og opbevaring

Den største udfordring ved wulfenit er dens skrøbelighed. De tynde plader knækker let, og en stuffe bør derfor flyttes så lidt som muligt. Hold den i bunden, aldrig i krystallerne, når du løfter den.

Afstøv ikke stuffen med pensel eller klud, og undgå vand, sæbe og rengøringsmidler. En lukket vitrine holder støvet væk, så stenen sjældent behøver at blive rørt.

Den bedste opbevaring er en lukket vitrine, hvor stuffen står fast og ikke kan blive stødt. Har du flere sten, så sørg for, at de ikke rører hinanden. Vores guide til at starte en mineralsamling giver flere råd om opstilling og mærkning.

Hvorfor wulfenit ikke er en smykkesten

Wulfenit er for blød og skrøbelig til smykker. Krystallerne er sprøde og har tydelig spaltelighed, og de bevarer deres skønhed bedst som uslebne stuffer.

Slibning frarådes desuden, fordi støvet indeholder bly.

Wulfenit i hjemmet

En wulfenitstuffe kommer bedst til sin ret, når lyset kan passere gennem pladerne. Placér den i en vitrine med lys fra siden eller bagfra, så krystallerne gløder som farvet glas. Et lille, varmt LED-lys kan give samme effekt som aftensol.

Farverne passer godt til varme træsorter, messing og terrakotta, men stuffen fungerer også fint mod en neutral grå eller hvid baggrund, hvor kontrasten træder tydeligt frem. Vil du have flere idéer, kan du læse om krystaller i boligindretning. Husk blot at stille den uden for små børns rækkevidde, gerne bag glas, så de skrøbelige plader ikke bliver stødt.

Et andet blymineral fra oxidationszonen er krokoit, se Krokoit – safranrøde nåle fra Tasmaniens blyminer.

Sammenfatning og næste skridt

Wulfenit er et blymolybdat, der danner tynde, farvede plader i oxidationszonen over blyforekomster. Farven skyldes især spor af krom, og de mest kendte stuffer kommer fra Arizona, Mexico, Namibia og Congo, mens navnet har rødder i Bad Bleiberg i Østrig. Navnet hylder Franz Xaver von Wulfen, der beskrev mineralet i et værk fra 1785.

Stenen er blød, skrøbelig og indeholder bly. Den er ufarlig at have stående, men vask hænder efter håndtering, slib den ikke, og hold den væk fra små børn.

Kilder og videre læsning

Coverbillede: AI-genereret illustration. Illustration: AI-genereret (OpenAI).

Skrevet af Mineralrigets redaktion med hjælp fra AI. Læs, hvordan artiklerne bliver til.