Mimetit – den honninggule efterligner fra blyminernes oxidationszone

Mimetit med honninggule til orange, kugle- og tøndeformede krystaller i harpiksglans på mørk matrix

Af Mineralrigets redaktion · Publiceret 12. november 2026

Fakta om mimetit

  • Kemi: blyklorarsenat, Pb₅(AsO₄)₃Cl, i apatitgruppen (Handbook of Mineralogy)
  • Krystalsystem: hexagonalt
  • Hårdhed: 3,5–4 på Mohs’ skala; sprød
  • Massefylde: 7,24 g/cm³ (målt), altså meget tung
  • Farve og glans: gul, gulorange, gulbrun, hvid eller farveløs med harpiksagtig til næsten diamantagtig glans
  • Dannelse: sekundært mineral i oxidationszonen i arsenholdige blyforekomster
  • Sikkerhed: indeholder bly og arsen; ufarlig at have stående, men vask hænder efter håndtering og slib den ikke

Mimetit ser ud, som om nogen har drysset små dråber af honning og appelsin ud over en mørk sten. Krystallerne kan være kuglerunde, tøndeformede eller fine sekskantede søjler, og de skinner med en harpiksagtig glans, der næsten minder om lakeret rav. Under en lup bliver de til små skulpturer i gult, orange og grønligt.

Stenen er en samlersten frem for en smykkesten. Den er blød, tung og indeholder både bly og arsen, og netop derfor kræver den lidt omtanke. I denne artikel ser vi på dens udseende, dannelse, fundsteder og historie, og på hvordan du opbevarer den sikkert.

Godt at vide: Når vi i denne artikel omtaler mimetittens tillagte egenskaber, beskriver vi tro, tradition og kulturhistorie. Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at sten har helbredende eller energetisk virkning, og de kan aldrig erstatte lægefaglig behandling eller rådgivning.

Navnet på en efterligner

Navnet kommer af det græske ord for en efterligner. Mineralet ligner nemlig sin nære slægtning pyromorfit så meget, at de to let forveksles. Handbook of Mineralogy forklarer navnet med, at mimetit efterligner pyromorfit.

Ifølge den tyske Wikipedia var det den franske mineralog François Sulpice Beudant, der i 1832 brugte betegnelsen mimetèse. August Breithaupt gav navnet formen mimetesit i 1841, og Wilhelm Haidinger skrev mimetit i 1845. På tysk har stenen også været kendt som Grünbleierz, grønt blyerts.

Typelokaliteten er gruben Treue Freundschaft ved Johanngeorgenstadt i Erzgebirge i Sachsen. Det er her, mineralet officielt er beskrevet fra, og Johanngeorgenstadt er stadig et af de klassiske navne på samleretiketter.

Hvordan ser mimetit ud?

Farven ligger oftest i det varme register. Handbook of Mineralogy beskriver lys til klar gul, gulbrun, gulorange og hvid, og mimetit kan også være farveløs. Den tyske Wikipedia nævner desuden grønlige nuancer.

Glansen er harpiksagtig til næsten diamantagtig. Handbook of Mineralogy angiver brydningsindekser omkring 2,13 til 2,15, og det giver overfladen en blød, fedtet glød. Selv små krystaller lyser op, når lyset rammer dem.

Krystalformer

Mimetit krystalliserer i det hexagonale system. De typiske krystaller er korte, sekskantede søjler, men mineralet kan også danne nåleformede krystaller og nyreformede, druede eller kugleformede aggregater. Netop de små kugler er blandt samlernes favoritter.

Den mest berømte form hedder kampylit. Det er tøndeformede krystaller, og navnet bruges både om mimetit og pyromorfit med denne vækstform. Ifølge den tyske Wikipedia er kampylit en fosforholdig, orangerød variant, som er kendt fra Cumberland i England.

Fysiske egenskaber

Mimetit er overraskende tung for sin størrelse. Det mærker du med det samme, hvis du løfter et stykke, der er dækket af krystaller. Massefylden ligger omkring 7,2 gram pr. kubikcentimeter.

EgenskabVærdi
Kemisk formelPb₅(AsO₄)₃Cl
MineralklasseArsenat, apatitgruppen
KrystalsystemHexagonalt
Hårdhed (Mohs)3,5–4
Massefylde7,24 g/cm³ (målt); 7,26 g/cm³ (beregnet)
GlansHarpiksagtig til næsten diamantagtig
StregHvid
SpaltelighedAfbrudt efter {10-11}
BrudUjævnt til svagt muslingeskalformet, sprød
FluorescensKan lyse rødgult under langbølget og kortbølget UV

Med en hårdhed på 3,5 til 4 på Mohs’ hårdhedsskala er mimetit blødere end en stålkniv. Den er også sprød, så krystallerne kan let knække, hvis stykket tabes eller pakkes forkert. Handbook of Mineralogy angiver desuden, at mineralet er piezoelektrisk.

Tre søskende i apatitgruppen

Mimetit hører til apatitgruppen, opkaldt efter det almindelige apatit. Inden for gruppen har mimetit to søskende, som bygger på samme skelet af bly og klor. Forskellen ligger i, hvilken gruppe atomer der sidder i midten af strukturen.

  • Mimetit: Pb₅(AsO₄)₃Cl med arsenat.
  • Pyromorfit: Pb₅(PO₄)₃Cl med fosfat, ofte grøn.
  • Vanadinit: Pb₅(VO₄)₃Cl med vanadat, ofte rød.

Mimetit danner en blandingsrække med pyromorfit, hvor fosfat og arsenat kan erstatte hinanden. Wikipedia påpeger, at de to mineraler er næsten identiske, og at de kan være svære at skelne uden laboratorieundersøgelser.

For samleren betyder det, at farven kun er et fingerpeg. En gul, tøndeformet krystal fra en arsenrig grube er ofte mimetit, og en grøn fra en fosfatrig grube er ofte pyromorfit. Mange stykker ligger dog et sted imellem.

Sådan bliver mimetit til

Mimetit er et sekundært mineral. Det betyder, at det dannes af andre mineraler, der allerede findes i undergrunden. Det sker i oxidationszonen øverst i arsenholdige blyforekomster, hvor regnvand og ilt langsomt nedbryder de oprindelige sulfider.

Når blyglans og arsenopyrit forvitrer, frigives bly og arsen til det sivende vand. Møder de klor i vandet, kan de udfælde som mimetit i sprækker og hulrum. Processen forløber over meget lang tid og giver ofte et lille landskab af krystaller på en rusten, porøs matrix.

Mineralet optræder typisk sammen med andre oxidationsmineraler. Handbook of Mineralogy nævner cerussit, anglesit, smithsonit, willemit, pyromorfit og wulfenit. Du kan læse mere om dette særlige miljø i vores artikel om oxidationszonen.

Klassiske fundsteder

Den tyske Wikipedia anslår, at mimetit er dokumenteret fra omkring 1.300 lokaliteter i verden. Nogle få har dog leveret de stykker, som samlere taler om.

Tsumeb i Namibia

Tsumeb-minen er en af de mest berømte mineralforekomster overhovedet. Minen producerede malm fra 1905 til 1996, og ifølge Wikipedia er der kendt 243 gyldige mineraler derfra, heraf 56 med Tsumeb som typelokalitet. Handbook of Mineralogy fremhæver Tsumebs mimetit som ekstraordinære krystaller.

Minen var i sin tid først og fremmest en malmmine. Mellem 1905 og 1996 producerede den ifølge Wikipedia omkring 2,8 millioner tons bly og 1,7 millioner tons kobber, og samlerkrystallerne var et biprodukt af den store drift.

Ojuela-minen i Mexico

Ojuela-minen ligger ved Mapimí i delstaten Durango. Forekomsten blev ifølge Wikipedia opdaget af spanske prospektører i 1598. I dag er stedet et kendt navn blandt mineralsamlere. Mimetit er en af de 117 arter, der er kendt fra minen, og blandt de andre er adamit.

Ojuela er også kendt for sin hængebro, Puente de Ojuela. Den oprindelige bro fra 1898 var tegnet af Roebling-brødrene, som også stod bag Brooklyn Bridge, og broen, der står i dag, er en genopbygning. I dag er broen det eneste fungerende bygningsværk i den forladte mineby. Stedet giver et godt indtryk af, hvor afsides mange af de klassiske fundsteder ligger.

Caldbeck Fells i England

I bjergene Caldbeck Fells i Cumbria ligger Dry Gill-minen, som er kendt for kampylit. Området er i dag beskyttet som Site of Special Scientific Interest. En undersøgelse fra Natural England i 2022 konstaterede, at årerne tidligere var blevet beskadiget af samlere, men ikke i nyere tid.

Andre lokaliteter

Handbook of Mineralogy nævner også Příbram i Tjekkiet, Leadhills i Skotland, Broken Hill i Australien, Hat Yai i Thailand og flere steder i Arizona og Pennsylvania. I Mexico nævner Handbook of Mineralogy også Santa Eulalia i Chihuahua. Har du interesse for flere sten fra samme miljø, kan du læse om auricalcit og hemimorphit.

Fra blyerts til samlerskab

Mimetit forekommer ikke i mængder, der i sig selv er værd at bryde. Den tyske Wikipedia beskriver, at mineralet er blevet brudt som en mindre bestanddel af blymalm. Selvstændig betydning som malm har det derfor ikke haft.

I dag er mimetit først og fremmest en sten for samlere og museer. Med en hårdhed på 3,5 til 4 og et indhold af bly og arsen egner den sig ikke til smykker. Værdien ligger i krystalformen, farven og fundstedet.

Mimetit i krystalmiljøet

I krystalmiljøet varierer beskrivelserne af mimetit meget fra forhandler til forhandler, og det, der tillægges stenen, knytter sig mest til den varme, gyldne farve. Fordi stenen indeholder bly og arsen, egner den sig ikke til krystalvand eller andre skikke, hvor den kommer i vand eller i munden.

Sådan nyder du mimetit bedst

Mimetit er et mineral, der vinder ved at blive set tæt på. En lup med 10 ganges forstørrelse åbner for detaljer, som det blotte øje ikke opfanger: de sekskantede endeflader, de små tønder i kampylit og glansen, der skifter, når du vender stykket. Mange samlere foretrækker derfor små stykker, såkaldte thumbnails og miniaturer, hvor krystallerne er velformede.

Lyset betyder meget. Et skråt sidelys fremhæver krystalformerne og glansen, mens lys bagfra kan få tynde, gennemskinnelige krystaller til at gløde. Et lille vitrineskab med LED-belysning giver både beskyttelse og godt lys.

Mimetit passer godt sammen med andre mineraler fra oxidationszonen. En lille gruppe med gul mimetit, grøn pyromorfit og blå azurit eller rød vanadinit giver et farvespil, der samtidig fortæller en geologisk historie.

Sikkerhed og håndtering

Mimetit indeholder både bly og arsen. Ifølge Handbook of Mineralogy består ren mimetit af omkring 75 vægtprocent blyoxid og 23 vægtprocent arsenpentoxid.

Natural Sciences Collections Association vurderer, at blymineraler som mimetit ikke er lige så risikable som fx blyoxider, fordi de ikke optages let i kroppen. Foreningen anbefaler generelt engangshandsker og håndvask efter håndtering af blyholdige og arsenholdige mineraler.

Om bly og arsen: Bly og arsen er bundet i mineralet, og det regnes ikke for farligt at have stenen stående eller holde den i hånden. Risikoen opstår, hvis stof fra stenen kommer ind i kroppen, fx som støv ved slibning og anden bearbejdning, eller hvis stenen kommer i munden. Bly kan desuden opløses, hvis stenen ligger i væske. Håndter derfor stenen med omtanke: vask hænder bagefter, slib den ikke, og hold den væk fra små børn og drikkevand.

  • Brug ikke stenen i drikkevand eller krystalvand, og bær den ikke som smykke.
  • Afstøv eller rens ikke stenen med pensel, klud eller vand. En lukket vitrine holder den ren.

Små krystaller kan løsne sig fra matrixen. Tør derfor eventuelle stumper op med en fugtig klud, som du smider ud bagefter, og vask hænder. Læs mere i vores guide til at opbygge en mineralsamling.

Ægthed og kvalitet

Den største usikkerhed ved mimetit er artsbestemmelsen. En etiket kan sige mimetit, selv om stykket i virkeligheden er pyromorfit, eller omvendt.

Køb derfor helst hos forhandlere, der angiver præcist fundsted og helst grube. Kendte fundsteder som Tsumeb og Ojuela har en tydelig stil, som erfarne samlere kan genkende. Hos de bedste stykker er krystallerne skarpe, glansen klar og matrixen hel, uden limede reparationer.

En UV-lampe kan være et sjovt supplement. Ifølge Handbook of Mineralogy kan mimetit lyse rødgult under ultraviolet lys, men det gør ikke alle stykker. Fluorescens er derfor kun et ekstra kendetegn og ingen garanti.

En lille sten med stor historie

Mimetit er efterligneren, der fik sit eget navn. Den er dannet i de øverste, forvitrede dele af gamle blyminer og bærer på både kemiens og minedriftens historie. Med sin honningfarvede glans og sine små tønder og kugler hører den til de mest fotogene mineraler i oxidationszonen.

Stenen kræver respekt og en lukket æske. Til gengæld giver den et af de mest varme og levende farvespil, du kan finde i en samling. Vil du vide mere om mineralernes inddeling, kan du læse vores artikel om mineralklasser.

Kilder og videre læsning

Skrevet af Mineralrigets redaktion med hjælp fra AI. Læs, hvordan artiklerne bliver til.