Af Mineralrigets redaktion · Publiceret 21. oktober 2026
Kort fortalt
- Kun nefrit og jadeit kaldes jade i gemmologien. Nefrit er en filt af amfibolfibre, jadeit en kornet pyroxen.
- Mange skønhedsredskaber solgt som jade er aventurin, serpentin, farvet marmor eller glas.
- Massefylden er den bedste hjemmetest: jadeit ligger omkring 3,3, nefrit omkring 2,95, og en værdi under cirka 2,8 tyder på en efterligning.
- Sikkerhed: serpentingruppen rummer asbestmineralet chrysotil; en poleret sten er ufarlig at håndtere og have stående, men slib, sav eller bor ikke i den derhjemme.
- Kun et gemmologisk laboratorium kan bevise, at stenen er ægte og ubehandlet jade.
Jaderuller og gua sha-plader sælges i tusindvis, og næsten alle hedder “jade” på æsken. For en geolog er det en sjov påstand at efterprøve, for jade er ikke ét mineral. Det er en samlebetegnelse for to helt forskellige bjergarter, der begge er sjældne og forholdsvis dyre.
Denne artikel forklarer, hvad ægte jade er, hvilke sten der oftest udgiver sig for at være jade, og hvordan du med en køkkenvægt og lidt omhu kan komme et godt stykke vejen mod et svar. Vi slutter med, hvad kun et gemmologisk laboratorium kan afgøre.
To slags jade, to slags krystalverdener
I gemmologien er det kun nefrit og jadeit, der må kaldes jade. Mineralogen Alexis Damour viste i 1863, at de to er forskellige materialer, selv om de ligner hinanden og har været brugt til det samme i tusinder af år. GIA nævner desuden, at grøn omphacit under visse betingelser regnes med.
Nefrit – en filt af amfibolnåle
Nefrit består af mikroskopiske fibre af mineraler i amfibol-gruppen, nærmere bestemt rækken mellem tremolit og aktinolit. Den kemiske formel er Ca2(Mg,Fe)5Si8O22(OH)2. Fibrene er filtet ind i hinanden som uld i en tæt filthat, og det gør stenen ekstremt sej.
Nefrit er en omdannelsesbjergart. Kendte fundsteder er Canada, især British Columbia, der i dag leverer størstedelen af den nefrit, der slibes, Xinjiang i det vestlige Kina og New Zealand, hvor maorierne kalder stenen pounamu. Den Internationale Mineralogiske Union har opgivet nefrit som mineralnavn, men ordet bruges stadig korrekt om bjergarten.
Jadeit – et kornet trykmineral
Jadeit er et natrium-aluminium-silikat med formlen NaAlSi2O6 og hører til pyroxenerne. Hvor nefrit er filt, er jadeit mere som presset sukker: små, sammenvoksede korn, der giver et kornet brud. Jadeit dannes ved højt tryk og forholdsvis lav temperatur, og Handbook of Mineralogy nævner det som en bestanddel af eklogit.
Netop de særlige trykforhold gør jadeit sjælden. Den engelske Wikipedia anslår færre end 12 fundsteder i verden, og Myanmar står for over 70 procent af den fine jadeit. Andre klassiske steder er Motagua-dalen i Guatemala og Itoigawa i Japan.
Tallene, der skiller dem ad
De fysiske data er det bedste redskab, når man vil kende stenene fra hinanden. Tabellen samler værdier fra GIA og Handbook of Mineralogy.
| Egenskab | Jadeit | Nefrit |
|---|---|---|
| Mineralgruppe | Pyroxen, NaAlSi2O6 | Amfibol (tremolit-aktinolit) |
| Hårdhed (Mohs) | 6-7 (GIA: 6,5-7) | 6-6,5 |
| Massefylde (g/cm³) | 3,24-3,43 (GIA typisk 3,34) | ca. 2,95 |
| Brydningsindeks | ca. 1,66-1,68 | ca. 1,61-1,63 |
| Struktur | Kornet | Filtet, fibrøs |
Læg mærke til massefylden. Jadeit er en af de tungeste grønne sten, du kan holde i hånden, og det er den egenskab, du selv kan måle derhjemme.
Sej frem for hård
GIA understreger, at jade er usædvanlig sej, selv om den ikke er særlig hård for en smykkesten. Hårdhed er modstand mod ridser, mens sejhed er modstand mod at knække og skalle. Jade er derfor svær at slå i stykker, og i stenalderen blev nefrit ofte brugt til økser og knive.
For en gua sha-plade er sejheden en fordel. En plade af ægte jade skaller sjældnere af end en plade af blødere og sprødere sten. Intet stenredskab er dog sikkert mod et fald på et flisegulv.
Et navn med en lang og forvirret historie
Ordet jade kommer via fransk fra spansk piedra de ijada, “lændesten”, som første gang er nedskrevet i 1565. Navnet skyldes, at man dengang troede, den hjalp mod smerter i lænden og nyrerne. Nefrit har samme baggrund, for latinsk lapis nephriticus betyder nyresten.
I Kina var nefrit den klassiske jade i tusinder af år. Jadeit fra Burma kom først til Kina i større mængder omkring år 1800, under Qing-dynastiet, og fik navnet fei cui, isfuglejade. Det er værd at huske, når en jaderulle markedsføres med en flere tusind år gammel historie.
Japan har sin egen jadeithistorie. Ifølge Wikipedia kan al japansk jade fra Jōmon-tiden for omkring 7.000 år siden og frem spores til Itoigawa-området, og kun den grønne farve blev brugt.
De almindelige efterligninger
Geologisk Selskab i Hongkong har samlet en liste over sten, der sælges som eller forveksles med jade. Den omfatter blandt andet prehnit, chrysopras, serpentin af typen bowenit, californit, hydrogrossular, aventurinkvarts, farvet kvartsit, farvet marmor, glas og plastik. I skønhedsværktøj er det især tre af dem, der går igen.
Serpentin – den bløde, voksagtige
Serpentin er længe brugt til smykker og udskæringer, nogle gange under navne som “false jade” og “Teton jade”. Mineralet er blødt, typisk 2,5-4 på Mohs’ skala, mens den hårdere variant bowenit når omkring 5,5. Massefylden ligger på 2,2-2,9, og glansen er voksagtig til fedtet.
Ifølge Handbook of Mineralogy dannes serpentinmineralet antigorit typisk ved omdannelse af ultramafiske bjergarter. Du kan læse mere om den lagdelte variant i artiklen om antigorit.
Serpentingruppen rummer også chrysotil, som er en af asbestformerne. Se også vores artikel om asbestmineraler.
Om asbest: Når asbestfibrene sidder fast i stenen, som i en poleret eller massiv sten, regnes det ikke for en sundhedsrisiko at håndtere den, bære den eller have den stående. Fibre kan kun frigives ved bearbejdning, fx når stenen skæres, saves, files, slibes eller bores. Det bør ikke gøres derhjemme.
Aventurin – kvarts med glimmerglimt
Aventurin er en kvartsit med små flager af den kromholdige glimmer fuchsit, som giver et svagt, glitrende skær. Massefylden er 2,64-2,69, altså tydeligt lavere end jadeit. Geologisk Selskab i Hongkong nævner, at aventurin har været solgt som “Australian jade”, og de små grønne glimmerpletter er det nemmeste kendetegn.
Det fagtidsskrift, GIA udgiver, Gems & Gemology, beskrev i 2014 et armbånd af aventurin, der var imprægneret med polymer og lignede den type jadeit, der kaldes “ice jade”. Ejeren troede, det var jadeit. Laboratoriet målte massefylden til cirka 2,66 og fandt fuchsit-indeslutninger. Læs mere om stenen i artiklen om aventurin og om glimmeren i artiklen om fuchsit.
Farvet marmor og farvet kvartsit
Hvid marmor og hvid kvartsit kan farves grønne, og så ligner de jade overraskende godt. Farven samler sig i korngrænser og revner, hvor farvestoffet har haft let adgang. Under en lup ligner det et net af grønne tråde mellem lysere korn.
I 2020 beskrev Gems & Gemology en blok på 30 kilo, der var solgt som rå jadeit. Den viste sig at være serpentiniseret marmor, hvor det grønne “vindue” var farvet, og farven kunne skrubbes af med sprit.
Ridsetest gav en hårdhed mellem 2 og 5, og fortyndet saltsyre bruste på stenen, fordi den indeholdt karbonat. Mere om bjergarten kan du læse i artiklen om marmor.
Andre grønne forvekslinger
Enkelte ægte mineraler er så jadelignende, at de har fået jadenavne. Hydrogrossular, en granat med hydroxid i strukturen, er blevet kaldt “Transvaal jade”. Californit er en tæt variant af vesuvian, og chrysopras er en æblegrøn chalcedon.
Ingen af dem er dårlige sten, men de er ikke jade. Du kan læse om dem i artiklerne om californit, chrysopras og prehnit.
Sådan undersøger du stenen derhjemme
Ingen hjemmetest kan bevise, at en sten er jade. Men flere enkle iagttagelser kan afsløre, at den ikke er det, og det er ofte nok til at tage stilling til en pris.
1. Se godt efter i dagslys
Kig på stenen med en lup, gerne med ti gange forstørrelse. Små glitrende flager tyder på aventurin, og grøn farve samlet i revner og korngrænser tyder på farvning. Ægte jade har en jævn, tæt struktur, hvor farven sidder i selve stenen.
Mærk også på overfladen. Serpentin føles glat og næsten fedtet, og plastik føles lunken mod huden, mens sten føles kølig. Glas kan afsløre sig ved små runde luftbobler.
2. Mål massefylden
Massefylde er den mest brugbare hjemmetest, fordi jadeit og nefrit er tungere end de fleste efterligninger. Metoden virker på en løs gua sha-plade, men ikke på en rulle med metalstel, fordi metallet forstyrrer målingen. Du skal bruge en køkkenvægt, der viser tiendedele gram, et glas vand og en tynd tråd.
- Vej stenen tør. Det tal kalder vi A.
- Stil glasset med vand på vægten, og nulstil den.
- Hæng stenen i tråden, så den er helt under vand uden at røre bund eller sider. Vægten viser nu, hvor meget vand stenen fortrænger. Det tal kalder vi B.
- Massefylden er A divideret med B.
Et regneeksempel gør det tydeligt. En plade på 50 gram fortrænger omkring 15 gram vand, hvis den er jadeit med massefylde 3,34, og omkring 17 gram, hvis den er nefrit. Er den aventurin, fortrænger den knap 19 gram, og serpentin ligger mellem cirka 17 og 23 gram afhængigt af typen.
Forskellen er lille, så mål flere gange og tag gennemsnittet. Får du en værdi under cirka 2,8, er stenen næppe jade.
Den tætteste serpentin kan komme nær nefrit, så massefylden skiller bedst jadeit fra efterligningerne. Ligger den over 3,2, er jadeit en reel mulighed, men ikke en sikkerhed, fordi andre tunge mineraler findes.
3. Lad være med at ridse
Det er fristende at prøve med en kniv eller et stykke glas. Geologisk Selskab i Hongkong skriver, at ridsetest er en destruktiv metode, der ikke egner sig til færdige smykker og genstande. Hvis du vil vide mere om hårdhed, kan du læse vores guide til Mohs’ hårdhedsskala.
Behandlet jade: A, B og C
Selv når stenen er ægte jadeit, kan den være behandlet. Handlen bruger et enkelt bogstavsystem, som du kan møde i beskrivelser og certifikater.
- A-jade er naturlig, ubehandlet jadeit. Betegnelsen siger intet om farve eller kvalitet.
- B-jade er bleget med syre for at fjerne brune urenheder og derefter imprægneret med klar kunstharpiks. Syren efterlader porer, og harpiksen fylder dem ud.
- C-jade er farvet. Gemdatabasen gemdat.org nævner, at farven kan samle sig i revner og kan blive misfarvet af acetone eller fortyndet syre.
- B+C-jade er både bleget, imprægneret og farvet.
Ifølge gemdat svækker blegningen stenen, og udseendet kan ændre sig med tiden. Bleget jadeit kan desuden lyse blåhvidt eller gulgrønt under langbølget UV-lys.
Har du et redskab af B-jade, er det derfor en god idé at være ekstra nænsom med varmt vand og rengøringsmidler. Vores artikel om farvede og behandlede sten forklarer emnet bredere.
Det, kun et laboratorium kan afgøre
Et gemmologisk laboratorium måler brydningsindeks med et refraktometer, undersøger stenen i polariseret lys og bruger infrarød spektroskopi. Den infrarøde måling er ifølge Wikipedia den sikreste måde at påvise kunstharpiks i B-jade, og Geologisk Selskab i Hongkong nævner også metoden. Gennem et Chelsea-farvefilter kan jadeit, der er farvet grøn med kromholdigt farvestof, fremstå rød.
For et redskab til et par hundrede kroner giver en laboratorieanalyse sjældent mening. Det er mere relevant ved dyre smykker og udskæringer, hvor prisen afhænger af, om stenen er A-jade.
Betyder det noget, om rullen er ægte?
For selve brugen er stenarten mindre vigtig, end markedsføringen antyder. Det, du mærker, er en kølig, glat overflade og en rolig bevægelse. Et redskab af rosakvarts eller ametyst giver den samme kølige, glatte fornemmelse.
Stenarten har dog betydning for holdbarhed og pris. Serpentin og marmor er bløde og får lettere ridser og hak, mens kvarts, nefrit og jadeit tåler mere. Prisen bør afspejle det, der faktisk ligger i hånden.
Er du interesseret i jades lange kulturhistorie fra Kina til Mesoamerika, kan du fortsætte med vores artikel om jade. Den mørke jadeitslægtning er beskrevet i artiklen om chloromelanit.
Hvor gua sha og jaderuller kommer fra, og hvad studierne af dem viser, kan du læse i Gua sha og jaderuller – stenene, traditionen og hvad forskningen viser.
Sammenfatning
Jade er to bjergarter: nefrit af filtede amfibolfibre og jadeit af kornet pyroxen dannet ved højt tryk. De fleste billige skønhedsredskaber er lavet af andre grønne sten, især aventurin, serpentin og farvet marmor.
Med en lup og en køkkenvægt kan du ofte afsløre en efterligning, fordi jade har en tæt struktur og høj massefylde. Kun et laboratorium kan dog bevise, at stenen er ægte og ubehandlet jade.
Kilder og videre læsning
- GIA: Jade Description (opslået 21. oktober 2026)
- Mindat: Nephrite (opslået 21. oktober 2026)
- Handbook of Mineralogy: Jadeite (opslået 21. oktober 2026)
- Handbook of Mineralogy: Actinolite (opslået 21. oktober 2026)
- Handbook of Mineralogy: Antigorite (opslået 21. oktober 2026)
- Gems & Gemology (2014): Polymer-impregnated aventurine quartz, a new imitation of “ice jade”
- Gems & Gemology (2020): Marble imitation of jadeite rough
- Geological Society of Hong Kong, C.H. Chow: Jade
- gemdat.org: Jadeite
- Wikipedia: Jade
- Wikipedia: Serpentine subgroup
- Wikipedia: Aventurine
Coverbillede: Illustration: AI-genereret (OpenAI)
Skrevet af Mineralrigets redaktion med hjælp fra AI. Læs, hvordan artiklerne bliver til.

