Forfatter arkiver: Mineralrigets redaktion

Danburit – lyset i den honninggule krystal

Danburit er et mineral, der ikke behøver stærke farver for at virke iøjnefaldende. I de klare stykker brydes lyset gennem en næsten vandklar krop, mens et strejf af varm gul eller honningfarve kan få krystallen til at gløde som rav i solskin. Formen er ofte søjleformet og rank, med lange flader og en afslutning, der […]

Dalmatiner: Den plettede peralkaline bjergart med arfvedsonit

Kort fortalt: Dalmatiner er et handelsnavn for en lys, plettet peralkalin bjergart. Det er altså en blanding af flere mineraler. Den lyse grundmasse består især af feldspat og kvarts, mens de sorte pletter i det undersøgte materiale er det natriumrige amfibolmineral arfvedsonit. Udseendet er dekorativt, og bag mønstret ligger en alkalirig magmatisk dannelse. Dalmatiner er […]

Cyanit i nordisk indretning – blå dybde, lyse materialer og naturlig ro

Kort fortalt: Cyanit er et blåligt aluminiumssilikat, som ofte optræder som lange, bladformede krystaller i skifer og gnejs. I nordisk indretning fungerer stenen som et køligt, naturligt farvepunkt, der kan give lyse træsorter, uld, keramik og kalkede vægge mere dybde uden at gøre rummet tungt. Cyanit er en af de natursten, der næsten ser ud […]

Creedit – den violette strålekrans fra fluorittens årer

Kort fortalt: Creedit er et ualmindeligt, vandholdigt calcium-aluminium-fluor-sulfat, der ofte vokser som fine, prismatiske til nåleformede strålekranse i fluoritrige hydrotermale forekomster. De farveløse til hvide eller violette aggregater ligner små frosne fyrværkerier – et poetisk udtryk for en meget konkret geologisk proces. Der findes mineraler, som ikke behøver stærke farver for at virke dramatiske. Creedit […]

Covellin: Kobbersulfidet der afslører en malmforekomst

Kort fortalt: Covellin er et kobbersulfid med formlen CuS. Det dannes især som et sekundært mineral i den supergene berigelseszone af kobberforekomster, hvor cirkulerende opløsninger omdanner ældre sulfider. Den indigoblå til mørkere farve og den stærke irisering er mere end visuelle særpræg. De hænger sammen med mineralets pladede krystalstruktur og kemiske historie. Covellin er et […]

Cordierit i nordisk indretning – blåviolette nuancer med geologisk dybde

Kort fortalt: Cordierit er et ortorombisk silikat, som ofte dannes ved metamorfose af lerholdige bjergarter som lerskifer. I indretningen er det især den blå, blåviolette eller grålige farveskala og mineralets glasagtige glans, der gør det interessant. Brug cordierit som et enkelt, naturligt farvepunkt sammen med lyst træ, kalkede overflader og taktile tekstiler. Et hjem i […]

Coprolit – jordens stille aftryk fra fortidens måltider

Kort fortalt: En coprolit er fossiliseret ekskrement fra et dyr. Når sedimenter, mineraler og tid forvandler et flygtigt spor til sten, får vi et usædvanligt vindue til fortidens kost, miljøer og fødekæder. Coprolitter er fossiler og ikke klassiske mineraler; de er geologiske og palæontologiske naturhistorier i fast form. Ved første blik ligner den måske en […]

Copal: planteharpiksens vej mod rav

Kort fortalt: Copal er hærdet planteharpiks – et organisk naturmateriale og dermed ikke et mineral i streng mineralogisk forstand. Det befinder sig i en overgang mellem frisk harpiks og rav: flygtige stoffer forsvinder, og molekylerne bindes gradvist sammen gennem polymerisation. Copal kan være næsten farveløst, gyldengult eller brunligt og rummer ofte insekter, luftblærer og plantedele. […]

Conicalcit i nordisk indretning – grønne accenter i en rolig materialepalette

Kort fortalt: Conicalcit er et grønt calcium-kobber-arsenat, som oftest findes som skorper og fibrede belægninger på modersten. I nordisk indretning fungerer den bedst som et nøje udvalgt samlerobjekt: ét fint eksemplar i et tørt vitrineskab eller på en rolig hylde, omgivet af lyst træ, kalksten, mat keramik og dæmpede grønne toner. Sikkerhed: indeholder arsen; ufarlig […]

Citronsten – gul flint og chert fra jordens lag

Citronsten har en farve, der føles som et lille vindue åbnet mod en lysere dag. Den kan være blød som citronskal, varm som bivoks eller mere dæmpet som gyldent sand efter regn. I hånden virker den tæt og mat. Den mangler den gennemsigtige glans, man forbinder med klassiske krystaller, og har i stedet en tæt […]