Kort fortalt: Auricalcit er et basisk zink-kobber-karbonat med den kemiske formel (Zn,Cu)₅(CO₃)₂(OH)₆. De blågrønne, nåleformede krystaller dannes i oxidationszonen i kobber- og zinkforekomster. Mineralet er udbredt, men findes som regel kun i små mængder. Farven kommer fra kobber, og forholdet mellem zink og kobber varierer fra prøve til prøve. Der findes mineraler, der er smukke. […]
Forfatter arkiver: Mineralrigets redaktion
Kort fortalt: Astrophyllit er et usædvanligt, bronzeguldt silikatmineral, der danner stjerneformede klynger af bladformede krystaller. Det gør den til et stærkt statement-element i nordisk indretning. Brug den som en enkelt fokussten på en lys baggrund af hvidt, beige eller lysegråt – lad den metalagtige glans og de jordfarvede toner tale for sig selv i minimalistiske, […]
Kort fortalt: Aqualite er et meget sjældent, blegt rosa mineral i eudialytgruppen. Det er beskrevet fra Inagli-massivet i Sakha (Jakutien) i Sibirien. Navnet henviser til mineralets høje indhold af oxonium (H3O+), altså vandholdige grupper i krystalstrukturen. Der findes mineraler, man møder i enhver stenbutik, og så findes der mineraler som aqualite. Det er et lille, […]
Kort fortalt: Apophyllit er en gruppe af vandholdige kalium-calcium-silikater, hvor det almindeligste medlem indeholder fluor. Mineralet dannes typisk som et sekundært mineral i hulrum i basalt. De gennemsigtige krystaller med pyramideformede toppe gør apophyllit til et af de mest genkendelige mineraler fra Deccan-plateauets basalter i Indien. Apophyllit kendes også fra blandt andet Island, Tyskland, Brasilien, […]
Apachetåre (ofte solgt som Apache tear) er små, afrundede stykker vulkansk glas – en særlig nodule-form af obsidian, som typisk ligger indlejret i lys perlit. I almindeligt lys ser den sort og uigennemsigtig ud, men holdt op mod stærkt lys kan den være gennemskinnelig. Netop spændet mellem det mørke ydre og den glasagtige glans gør […]
Antimonit: når et mineral ligner flydende metal Antimonit (internationalt kendt som stibnite) er et af de mineraler, der kan stoppe én midt i en samling: lange, stribede nåle og skarpe prismer i blygrå metalglans, som om nogen har trukket en blyant af metal gennem klippen. Det er dramatisk, grafisk og næsten minimalistisk på én gang, […]
TL;DR Beryl er et cyklosilikat med formel Be3Al2Si6O18, typisk i sekskantede prismer og med Mohs-hårdhed 7½–8. De mest kendte varianter er smaragd (Cr/V), akvamarin (Fe2+) og heliodor (Fe3+), som alle er farvevarianter af samme mineralart. Beryl findes især i granitter og granitiske pegmatitter, hvor beryllium ophobes i de sidste rester af smelten. Beryl er et […]
Nogle mineraler føles, som om de bærer et helt landskab i sig. Antigorit har ofte den dybe, dæmpede grønne tone, man forbinder med bjergskråninger, skovbund og gamle klipper, der langsomt bliver slebet af tid og vejr. Overfladen kan virke silkeagtig, næsten voksagtig, og når lyset rammer de fine lag, kan den få et blødt skær […]
Anthophyllit er et mineral, der ofte gemmer sig i metamorf bjerggrund, hvor tryk og temperatur har omdannet tidligere bjergarter til tætte, krystallinske teksturer. Det kan se diskret ud ved første øjekast – gråt, brunligt eller grønligt, og næsten farveløst i tyndslib – men geologisk set er det et interessant medlem af amfibol-supergruppen. Det fortæller om […]
Abaloneskal er et af de naturmaterialer, der næsten ser ud til at være malet med lys. Den iriserende inderside – perlemorlaget, også kendt som nacre – kan skifte mellem grønne, blå, violette og gyldne nuancer alt efter vinkel og belysning. I en nordisk bolig, hvor farverne ofte er nedtonede, kan netop den type diskret farvespil […]










